torsdag den 15. september 2011

fredag den 9. september 2011

Lidt nyt fra Østfronten

Alt vel - fuldtidsjob og ting i udvikling er mere end trættende.

Så blog bliver beklageligvis forsømt en smule.

Men altså - alt er vel her bortset fra tissetrang, ømme bryster og træthed. Kvalme er der intet af so far, hvilket faktisk føles lidt mærkeligt. For det synes jeg, 'alle' andre har - og når der endnu ikke har været fagpersoner inde over kan man godt af og til blive lidt bekymret for det hele.

(Læge mener ikke, der er behov for faglig indblanden før 9. uge, så der er 1½ uge igen)

I'll keep you posted, men nok først i næste uge. Turen går til Malmö i morgen for liiiige at nå Marcel Duchamp-udstillingen på Moderna Museet og have lidt uforstyrret kærestetid - uden vasketøj, forberedelse og alt det andet hverdagsagtige, der følger med når man er to voksne (som vi åbenbart er blevet med tiden?) med to fuldtidsjob.

lørdag den 3. september 2011

2 ud af 2 mulige

Det går stærkt af og til, det dér liv.

Efter en hel arbejdsuge på 37 timer og en fantastisk nyhed først på ugen har jeg lige nu alt hvad jeg ønsker mig.

Og det er ganske praktisk at træthed falder sammen med jobstart, for det er jo ikke en uventet reaktion at være smadret efter sit første fuldtidsjob med jobstart mv.

Derudover er der ikke meget at mærke ud over glubende appetit hver tredje time og en udpræget trang til at liiiige pudre næsen!

(Men det dér med at glæde sig for tidligt, det vil jeg helst ikke, så jeg nok tør ikke for alvor tro på de to streger før lægen har sagt til og der er scannet. Og det går der trods alt lige lidt tid inden...)


onsdag den 31. august 2011

torsdag den 25. august 2011

el bulli og sejlads

Søsterlil havde inviteret på Cofoco-tapaspose og el bulli-film ("Cooking in progress") i Dagmar i går, så jeg har drømt om molekylær gastronomi hele natten. Og ærgrer mig supermeget over, at jeg aldrig nåede forbi Spanien til et måltid. (Til gengæld har jeg lived to tell the tale om Noma, hvilket også var fabelagtigt!)

I dag står den på sejlads (yak!) med svigerinde, svoger, Kæreste, og div. af deres fætre og kusiner. Jeg gider godt se dem alle - men jeg er simpelthen det modsatte af søstærk.

Og det vil være så ærgerligt at starte første arbejdsdag i morgen med post-søsyge!

Ja. Første arbejdsdag. Det klinger ret fint, synes jeg.

tirsdag den 23. august 2011

... nu med job!

Jeg har simpelthen fået fuldtidsarbejde fra på fredag og året ud.

Et sted, jeg godt kan lide med mennesker, jeg har arbejdet (succesfuldt) sammen med før. Og arbejdsopgaver, der kommer til at se super godt ud på CVet, samt kræver at jeg tænker. I love it. (Kæreste er meget glad på mine vegne, men er samtidig sikker på, at hjemmet fra nu af vil mangle hjemmebag, madplaner og nyvasket tøj)

Hold nu OP hvor er det den bedste følelse i verden at nogen kan bruge en til noget.

lørdag den 20. august 2011

Solskin, fødselsdage og andet godt fra havet

Åhr, hvor er det bare lidt for sent for solen at komme ind i kampen her d. 20. august. På den anden side er det en helt rigtig dag, for min elskede, yndlingsfarmor ville være blevet 94 år i dag. Hun blev 92, men jeg er sikker på, hun fejrer et eller andet sted i universet, reinkarneret eller bare som kosmisk kraft med irsk kaffe ('beskidt kaffe'), masser af lagkage og smukke mænd i uniformer (hun nåede at være gift med hhv. en marinesoldat - hvid, stram uniform - og en politimand)

Jeg savner hende stadig og ville sådan ønske, hun kunne have mødt Kæreste og oplevet mig blive mag.art.

Men hvor er det en dejlig ting, at solen stråler på hendes fødselsdag.