Pseudo-børnefamilie

Kæreste og mig har brugt hele weekenden på at babysitte yndlingsniece (der bliver 1 år om 10 dage - hvordan skete det? Og er det ikke fint, at vi ikke er blevet et år ældre i mellemtiden?)

Med alt hvad det indebærer af bleskift (med og uden brunt fyld), ture i Sansehaven i Fælledparken, genlæsning af pegebøger mindst 100 gange. Nusning, kysning, grin og leg.

Og verdens hyggeligste morgen, hvor niece vågnede kl. 5.30. Det er lige det tidligste for Kæreste og mig, så hun kom op i sengen og lå imellem os og sov en hel time mere, inden en stille og rolig opvågning.

Er der noget bedre end en blød barnehånd og en lille varm krop, der nusser sig ind mod éen?

Veninder

Alle forhold har perioder, hvor de er fantastiske og giver en masser af energi og glæde og overskud. Og perioder, hvor man bliver drænet af den person, man holder så meget af.

Min onsdag blev fordelt mellem to veninder. I hver sin ende af overskuds-spektret. Selvom de begge er pressede på flere fronter.

Veninde A, som er forholdsvis ny i mit liv kæmper med en kronisk lidelse, der er ganske smertefuld. Hun er - som jeg - mellem jobs og i en branche, hvor de aldrig under nogen omstændigheder hænger på træerne. Desuden havde hun en fredags-deadline på noget freelance arbejde.

Hun havde godt tid til at jeg kom forbi med left-over muffins fra Family Dinner. Og til at vi talte om alt muligt - også det svære og det, der gør ondt - i næsten 3 timer. Jeg gik derfra glad og opløftet og glædede mig til næste gang, vi finder tid til at ses. (Kæreste håber, han også møder hende snart. For jeg er altid glad, når jeg har tilbragt tid med hende)

Veninde B har jeg kendt i 11 år, og vi har hængt sammen siden 1.g. og gennem skiftende forhold, studier, jobs, boliger og alle de andre forandringer, der nødvendigvis sker i løbet af en dekade. Hun er 5 uger fra specialeaflevering, og har lige fået orlov fra sit job til at færdiggøre projektet. Hun har brugt foråret på at have alt, alt for travlt med speciale, fuldtidsjob og diverse (ja, som i flertal) frivillige arbejder. Og undrer sig over, at hun ikke har det store overskud til at være kæreste. Hun er vistnok ikke forelsket i ham længere, men bliver ved med at give ham et flig af håb om, at det bare er alt det andet, hun er nødt til at prioritere.

Jeg elsker hende. Men jeg bliver så drænet af at være sammen med hende. I onsdags og hver gang vi har set hinanden det sidste halve år. Og jeg bliver så ked af at hun projicerer sine egne hang-ups omkring sit eget forhold over på mig og Kæreste.
Når jeg fortæller at Kæreste har brugt (alt for) megen tid på at spille computer, men at vi nu har talt om det og fundet den hellige gral (læs: kompromiset), så bliver hun vred på mig (men altså i virkeligheden vred på sin egen kæreste), der kræver tid og tilstedeværelse og samhørighed. Og kæresteri. Åhr, det er så svært, at lade være med at sige noget. For selvfølgelig er hun presset med specialet, med forholdet, med det hele. Og der er jo kun 5 uger til 'alt bliver bedre'. Det håber jeg, virkelig!, at det gør. Men jeg er ikke sikker. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal være sammen med hende i øjeblikket. Jeg ved bare, at jeg ikke kan bære at det går i stykker mellem os - og jeg ved, at jeg ikke kan holde ud at det udelukkende er på hendes præmisser.

Livet, ikk'? Det er ikke sådan let og ligetil.

Glimt fra gårsdagens Family Dinner

- månedlig tradition, der finder sted en gang om måneden, med de af Kærestes fætre, kusiner og søskende, der bor i Københavnsområdet. I går var det vores tur til at lægge hjem og mad til.

Choc-chunk cupcakes med swiss merengue buttercream

Rikke Gryberg møder Martha Stewart og mit personlige twist.

Perfekt, langtidshævet brød med supersprød crust. Damp-bagt i Le Creuset gryde ved vanvittig høj temperatur.

Mmmm.

(U)forklarligt raseri

Jeg har brugt min sidste officielle feriedag OG dagen i dag på at være edderspændt rasende. Og skuffet. Og ked af det. Og rasende igen.

(Med andre ord er jeg den pERfekte kæreste i disse dage)

Årsagerne fortaber sig til dels i tågerne, men mon ikke det handler om at jeg ikke synes, at noget-som-helst lykkes i øjeblikket. Det er totalt egoistisk og har intet at gøre med alle de forfærdelige ting, der sker i Norge, Afrikas Horn og andre steder. (Så faktisk har jeg det også skidt med mig selv over ikke at kunne se ud over egen navle)

Vejret er noget lort. Sådan er det bare. INGEN bliver gladere mennesker af gråvejr. Ingen.

Ferien er slut. Det betyder at jeg atter er jaget vildt for Anden Aktør og alle andre. (Det er jeg ikke bare træt af, men har også kvalme og ondt i maven over)

Ting, Kæreste og jeg håbede på, blev ikke til noget alligevel i denne måned. For 'noget' kan godt være en uge for sent på den, uden at det åbenbart betyder noget. Suk.

Sol, et job, og medvind generelt må meget gerne komme denne vej. Snart.

... et eller andet sted må man bare finde trøst i, at det var en højreekstremist og ikke islamistisk terrorisme.

(Selvom TV2 da var lige lovligt hurtige til at råbe den danske (islamofobiske) version af 'ULVEN KOMMER' - bilbomber bruges generelt af grimme mennesker. Uanset nationalitet.)

Beviser på at vi ER færdige med badeværelset



Kulturel lokumslæsning og badeværelsesspøgelset



Opbevaring på den (næsten) æstetiske måde

Badeværelsesspøgelset. Han ER da sød

Det store spejl, der gør rummet mindst dobbelt så stort. Visuelt, altså.

Farmors tallerkenrække i mintgrøn forklædning og svigermors B&G platter

Badeværelse; sidste update

Vi er færdige med badeværelset. Det har også kun taget 2 måneder for håndværkerne at få de 2 m2 klar. Nu er mure, lofter og vægge malet helt hvide, der er købt to store spejle, der gør baderummet visuelt dobbelt så stort, og sat hylder op til den opbevaring, det er SÅ rart at have plads til. Og købt fine bokse og æsker til badeværelsesgrejet, så alt medicin/plaster ligger for sig, mine ting er for sig, Kærestes for sig, toiletpapir for sig og tand-grej for sig. Det blev også plads til et lækkert duftlys (mmm... hvid te) og et badeværelsesspøgelse i keramik (fås bl.a. hos HAY)

Efterhånden er Kæreste og mig blevet ret gode til at være handy sammen, så finishen er blevet stort set som man kunne ønske inden for de rammer, vi nu havde.

Og så har vi stille og roligt sat en ekstra bordplade op i køkkenet. Det blev der nemlig plads til efter køleskabet kom over i ex-brusekabine-nichen. Den sidder i bar-højde og det er en verden til forskel, at der er mere arbejdsplads og bordplads i det hele taget. Farmors gamle tallerkenrække er også blevet genophængt. Og svigermors B&G-smørrebrødstallerkner kommer til deres ret.

... og så er der blevet flyttet om på soveværelsesmøblementet, så alting nu står mere hensigtsmæssigt ift. rummet efter tilbygningen. Det eneste, der mangler her, er et par hylder (4 stk á 120 cm) til mine sko, som måtte rykke ud af klædeskabet for at få plads til alt tøjet. Der er nemlig ikke længere plads til at have et stort tøjstativ stående på gulvet til jakker og skjorter. Åh, at have mere end 150 cm klædeskab (i bredden) til to personer og alt deres tøj.

Det eneste, der nu mangler i det lille hjem, er at male i gangen. Men det bliver efter ferien!

Midt mellem hverdag og ferie

Ja. Ferie. For det helt uhørte er sket. Kæreste tog sidste uge på egen hånd initiativ til at finde en sommerferierejse.

(Jeg kan godt høre, at du nu sidder ved din skærm og tænker: 'Sidste uge?! De er da aaaalt for sent ude. Vi bookede ferie i januar, og så var det ligesom klaret'. Men at planlægge ferie en uge frem er altså ret langt ude i fremtiden og derfor meget fremsynet for Kæreste. Så jeg er glad for de små fremskridt. Måske vi en dag når til at booke en måned eller to på forhånd, sådan som min indre kontrolfreak er gladest for.)

Nå. Men det gik faktisk over al forventning. Særligt nu, hvor vi har lært at sidde med hver sin computer og derfor undgår at blive helt vildt irriterede over den andens random googling og fravalg af umiddelbart gode rejser.

Efter ca. 5  minutters søgning spørger Kæreste nemlig: 'Vil du med en uge til Azorerne?'

Altså stedet, der bl.a. ser sådan ud:

Så der tager vi til i morgen. Tak til last minute afbudsrejser til fantastiske priser (5500 for fly og 4 stjernet hotel for os begge i en uge er da ret fantastisk). Særligt når rejsen ligger inden for skoleferien, og Kæreste per definition kun kan rejse i ferieperioder.

Det er ikke sikkert, at jeg får brug for mine fantastiske Stella McCartney-pumps (købt på udsalg forrige uge)

... men til gengæld får jeg helt sikkert set smuk natur (og måske en hval eller to), spist dejlig portugisisk/azorisk mad og brugt kvalitetstid med Kæreste (tiltrængt!)

Og det er også til at leve med. Hav en skøn uge derude i det våde, danske sommerland. Jeg håber, der bliver overskud til at høre jazz på mine vegne trods uvejr og oversvømmelser.