Forårsglæde og andre snarlige nyskabelser

Det er nærmest kriminelt godt vejr i øjeblikket og slet, slet ikke den slags, der får én til at meget gerne ville blive inde og hovedrengøre hele lejligheden.

Den trænger ellers.

Men faktisk kan det godt være, den må vente sådan ca. 15 arbejdsdage. Projekt Badeværelse starter nemlig i næste uge. (Og kommer til at resultere i noget jeg ikke har haft siden jeg flyttede hjemmefra. Nemlig et rigtigt badeværelse, men toilet, håndvask og bruser, som er i lejligheden og ikke skal deles med andre end dem, der bor her eller som kommer på besøg.) Det giver også mulighed for at få bedre bordplads i køkkenet, når brusekabinen flytter. Og for at lave lidt om i soveværelset.

Det bedste af det hele? Vi skal ikke betale for noget. Det er udlejer, der har lånt penge i andelsforeningen for at få det gjort. Til gengæld kan vi fint vælge fliser, armaturer og alt muligt andet. For "vi har tydeligvis bedre smag end mig", sagde han.

FANtastisk at det ENDELIG bliver til noget.

Også fordi det er en glimrende undskyldning for at være alle mulige andre steder (læs: boligforretninger, IKEA, gallerier, hos venner, i parker eller med løbeskoene på rundt i København), så jeg ikke får helt ligeså meget ø-kuller, som jeg havde før påske.

Som i øvrigt forløb smukt. Amsterdam var  - som tidligere nævnt - vidunderlig, også selvom Kæreste var syg. Det blev han i øvrigt igen efter vi kom hjem, så derfor tog jeg solo til homo-påskefrokost-fest hos ny veninde. Muligvis årets fest med masser af dans, drinks og lir (jaja, det gælder ikke, når de mænd, der bump'n'grinder på éen er homoer). Og hvor går man ellers hen og får at vide gentagne gange at "det dér 70er look er SÅÅ sexet" (højtaljede, überstramme Whyred kasse-jeans, hvid Chloe-skjorte, kernelæderbælte og glat-fønnet hår)

Og muligvis årets tømmermænd dagen efter. Men hvis det er prisen, kan jeg i den grad godt leve med det. Særligt fordi tømmermænd sker så sjældent. Sjældnere, faktisk, end spontane fester.

And then life happened. Aka A'dam, baby!

Af og til kan man godt glemme, hvor dejligt livet også kan være. Og når man så kommer i tanke om det, er det fordi man er midt i det skønne og får alt, alt for travlt til at blogge. Sådan gik der lige pludselig to uger for mig. I mellemtiden blev det for alvor forår.

Kæreste er hjemme igen (syg, men ikke desto mindre lige i nærheden. Faktisk sover han på sofaen lige nu) og turen til Amsterdam var vidunderlig. Hotellet var horribelt (book ALDRIG Hotel Vivaldi på Stathouderskade!), men byen var fabelagtigt, vejret som det bedste danske juli-vejr og vi nød hinanden, maden, tiden til at vandre roligt rundt langs kanalerne og nyde forårsudsprungne træer og ikke mindst smuk kunst og skævt design.

Vi er gode til at rejse sammen, Kæreste og mig. Heldigvis. For jeg elsker at rejse, selvom der ikke rigtig har været økonomisk råderum til den slags luksus de sidste par år.

Hvem kan lade være med at blive forårsforelsket all over again i sådanne omgivelser?

(Og lade være med at medbringe fin, skæv kop på små porcelænsben fra Droog - ikke mig!)

Jeg er ikke fan af prostitution under nogen former (jeg tror simpelthen ikke på Den Lykkelige Luder), men hvis det endelig skal være, så er de rimeligt ordnede forhold i Red Light District klart at foretrække frem for gadeprostitution med mindreårige baltiske piger på Halmtorvet. Trods alt. Og det var kun en aften, vi var igennem kvarteret på vej hjem fra vidunderlig mad på en Bib Gourmand-restaurant, vi faldt over tidligere på dagen.

Hvis man alligevel befinder sig omkring De Ni Gader (og hvorfor skulle man ikke det - der er alverdens skønne små butikker), så kan jeg kun anbefale et besøg hos Envy, der trods det überlækre interiør og den perfekt tilberedte mad har meget rimelige priser (116 euro for 2x4 retters menu, vin og vand er rimeligt i min bog. Særligt i denne restaurantkategori)

Vi aftalte - med håndslag (og alle ved, at SÅ gælder det) - at tage til en storby en gang om året. Bare fordi det er så dejligt at være afsted sammen og at være steder, hvor man kan vælge mellem kulturelle oplevelser, stemning og alt det andet, der gør storbyer så pokkers attraktive.

Oven på sådan en tur kan hverdagen bare komme an.



Ting jeg glæder mig til

- søndag. Hvor Kæreste kommer hjem fra noget der virker som 100 dages studietur med sine 2.g klasse
- lørdag. Hvor der er mega-homo-fest. Læs: jeg skal danse hele natten
- tirsdag. Hvor turen går til Amsterdam på længe ventet og tiltrængt miniferie med Kæreste.

Men ikke mindst glæder jeg mig så meget til i aften, hvor jeg er heldig nok til at skulle tilbringe tid med yndlings-veninde. Først på Fiskebaren (som jeg har sukket længselsfuldt mod siden den åbnede) og siden til noget fancy gallapremiere på Cph Pix - rygterne siger rød løber, så jeg tror den nye sølvskjorte skal flashes.

- lækker mad, lækre damer (altså os, selvfølgelig), lækre planer og ikke mindst: bolignørd-himlen med en indretning, der er mindst lige så skøn som maden (efter sigende) er.

Jobnet schmobnet

Gad vide hvorfor man (læs: jeg) føler sig som socialklasse 5, skidenbrunt segment, hver gang man (igen: jeg) bliver konfronteret med offentlige ydelser? Undtagelsen er SU; den har jeg aldrig haft problemer med at modtage.

Jeg bliver i al fald i grundlæggende gråt humør og mister al mulig gejst. Og får lyst til at gemme mig under den nærmeste dyne. Det kan man bare ikke når man ret beset er voksen og færdiguddannet. Vel?

Heldigvis havde jeg en aftale med en veninde i går på det trendy Vesterbro - og efter 2 timer og lidt øko-kaffe og Ginger Ale og snak om løst og fast ser verden lidt lysere ud. For det kan jo godt lade sig gøre. Det dér med den virkelige verden. Også selvom det ser ret jungleagtigt ud og man ikke ANER om man har udfyldt de rigtige formularer til a-kasse, arbejdsformidling, etc....

I dag har jeg udskudt virkeligheden (jeg fik rigeligt for et par dage i går!) og har i stedet brugt tid og kræfter på at løfte noget jern, lave intervaltræning på løbebånd - og læse nogle artikler til en tværfaglig diskussionsgruppe, jeg er medlem af.

Og så er Mor i byen til noget kursus - kaffeaftale i eftermiddag er hermed sikret. Og (måske) lidt moderlig omsorg.

Det skal nok gå det hele - det virker bare helt vildt uoverskueligt lige nu. Særligt når der ikke er nogen, der kommer hjem fra arbejde og kysser én og synes man er helt, helt vidunderlig.

Græsenke på forårsgræs

Kæreste er sendt afsted på den længe ventede studietur med en flok 2.g. elever, der skal bruge små 8 dage på at lære en masse mens de oplever fremmede lande. Han har været ret spændt på, hvordan det hele skulle komme til at gå - det er første gang i sin gymnasielærerkarriere, han har arrangeret en full blown studietur. Specielt om alle formåede at dukke op i Kastrup på et helt ukristelige tidspunkt (han tog afsted kl. 2.45 i nat mod lufthavnen).

Det er første gang siden jeg lokkede ham til at flytte til København, at vi skal være væk fra hinanden i mere end en weekend. Vi startede som noget langdistancenoget, og det var slet ikke sjovt (men helt sikkert alle DSB-rejsepengene værd) og jeg hadede altid søndage. For de var ensbetydende med 'farvel' i et ukendt antal dage.

Jeg kan allerede nu mærke, at jeg kommer til at savne ham - for pokker der er lang tid til næste søndag! Men friheden skal udnyttes til rendez vous'er med veninder, besøg på fiskerestaurant og gallapremiere med Bedste Veninde, samt tur til provinsen for at besøge forældre og fejre Søsterlils fødselsdag lidt på forhånd - og ikke mindst en stor fest hos en af mine yndlingshomoer i anledning af HKH Dronningens fødselsdag på lørdag. Og så er det faktisk helt ok ikke at skulle slås med nogen om avisen denne formiddag! Og til at få løbet nogle gode ture i det smukke solskinsvejr.

Vi havde en skøn 'sidste dag' i går - derfor intet blogindlæg - bortset, selvfølgelig, fra helt sindssyge mavekramper (mig). Jeg ved godt, det ikke er det mest interessante at skrive (eller høre) om, men jeg har taget p-piller i en del år efterhånden. Mest pga. 'the obvious' og fordi det alt andet lige er lettere med kunstige hormoner end kondomer eller andre festlige sager (der ALTID er bøvlede). Men også - kom jeg i tanke om i går - fordi jeg simpelthen får så SINDSSYGT ondt i hele mellemgulvet og underlivet hver eneste jävla gang.

Og hvorfor gjorde det så ondt denne gang? Fordi jeg er stoppet med at tage p-piller. Fordi min krop lige skal have lov til at afgifte og vænne sig til en naturlig rytme. Fordi vi har nogle lumske planer om at 1+1 skal give 3... (Det skal der selvfølgelig nok komme mere om, når det er relevant)

Heldigvis er der en sikker kur mod smerte - udover at bevæge sig - og det er at fjerne opmærksomheden så meget som muligt. Og til det formål var et nærliggende lagersalg helt perfekt! Jeg endte med at komme hjem med en smuk Heartmade hellang sommerkjole, en fin sølvskjorte fra Mads Nørgaard og en skøn cappucino-farvet lædertaske fra Magnolia med et dødningehoved i nitter på fronten. Til nogle meget budgetvenlige priser. Ahh. (Kæreste har taget kamera med på turen, så I må nøjes med billeder fra nettet denne uge. Beklager)

Den skal SÅ meget med til Amsterdam i påsken. Normalt er jeg mest i noget sort og stramt, men det ER jo kun forår éen gang om året...



Cappucinofarvet, ikke sort. Og det bliver den kun endnu skønnere af!

Resten af søndagen skal bruges på at spæne et par gange rundt om Søerne, se feel good programmet over dem alle (Luksusfælden) og spise leftover krondyrsteak fra middag i går. Og læse chick lit med en ordentlig omgang ansigtsmaske. Af og til er alenetid helt ok.

Yndlingsdamer vol. II

- ting, som lille yndlingsdame skal have (noget skal man jo bruge tiden på. Og at gå i stofgemmerne og sy lidt tøj i str. 80 er en ret hyggelig måde at fordrive tiden på)

Yndlings-damer

... er de bedste i verden!

Både dem, der har kendt en i 10 år og bare VED det, når man forsøger at bullshitte. Og dem, der bidrager til ens liv (og visa versa) på alle mulige måder og områder.

Og det allerbedste er, når der kommer nye til flokken. De sidste 8 måneder har min niece (Kærestes søsters pige) helt afgjort fået en fast plads i rækken af yndlings-damer.

I går babysittede jeg for første gang (hvor det ikke var aften og hendes forældre var på kæresteaften og hun sov sødt). Og selvom der var tårer og gråd, da hun opdagede, at Mor ikke var hjemme - så endte det hele lykkeligt og vi fik mindst ligeså meget avokadomos indenbords som udover ansigt, bord, hænder og mine bukser.

Hun er simpelthen det sødeste i verden. Men det synes jeg jo grundlæggende om alle mine veninders børn. Hvilket nok siger mere om dem og deres indstilling til forældrerollen end om børnene an sich...

(Skruk? Hvem mig?)

Den virkelige verden. Et skræmmende sted.

Nå.

Så var man typen, der sendte en ansøgning afsted. Endda til et job, der ligger rimeligt meget inden for mit Primære Fagområde. (Men som sjovt nok ikke er en ph.d. - den slags har nok lidt længere realiseringstid)

Og et som jeg er helt sikker på, jeg vil være rigtig god til.

Men sågudaosse. Det betyder at jeg sætter mig selv i en situation, hvor jeg skal bedømmes. Og kan vejes og findes alt, alt for let. (Jeg får svedige håndflader bare ved tanken)

Jeg er ikke god til afvisning. Som i. Overhovedet.

Der må gerne krydses fingre for mig. (Så krydser jeg også fingre for jer)

Søndags-singleliv

Nej, det er ikke fordi jeg pludselig er blevet single. Jeg udlevede bare single behavior i går. Mest af nød, men også lidt af lyst.

Kæreste præsterede at kamp- og koma-sove HELE formiddagen, og jeg vidste, han havde masser af arbejde at foretage sig, når han endelig stod op af sig selv (jeg nægter kategorisk at agere morgenvækning/mor)

Så jeg besluttede mig for at trodse grå- og regnvejr og udnytte søndagens gratis S-tog (VERdens bedste idé!) for at tage hele vejen til Ishøj og opleve tre fine udstillinger på Arken.

Og må jeg lige komme med en opfordring til ALLE - for dem, der ikke liiiige er til sådan noget moderne/samtidskunst er der en fin, fin Anna Ancher-udstilling eller en sødmefuld (og samfundsrevsende) Hans Scherfig-udstilling. Og til dem, der elsker sanseoplevelser og gerne vil overraskes, er Olafur Eliassons farvetunnel et must. (For alle, der mest går på museer, bare fordi at det gør 'man', er der også en fin museumsbutik...)

Anna Ancher har - udover dette skønne maleri af datteren Helga - nogle følsomme, vidunderlige portrætter af sin mor. Også et fra moderens kiste.

Og Scherfigs legende elefanter kan man jo KUN blive glad af at se på

Scherfigs dyremotiver kender vi vel alle, men hvor er farverne vibrerende og dybe og vidunderlige på nært hold.

Olafur - det skal opleves!

Nåmen, det var en solo-tur på museum, som jeg ikke har haft lyst eller overskud til i lang tid. Men nu, hvor jeg ikke længere kan være studentermedarbejder på et stort museum i København, så er der overskud til at se anden kunst. Og jeg kan godt lide at nørde kunst og kunstoplevelser i mit eget tempo.

Alt i alt var den en skøn (og gratis!) tur. Og Kæreste var meget glad for at se mig, da jeg endelig kom hjem. Selvom han pt. er helt rundt på gulvet, fjern i blikket og træt i kroppen af alt for meget arbejde.

Øj, hvor jeg glæder mig, til påsken rammer Danmark, for så er der tid til en (meget tiltrængt) tur til Amsterdam for Kæreste og yours truly.

Og hvor vi kan være to om oplevelserne.

Hvorfor falder mænd ALTID først i søvn?

Det er et af livets helt store mysterier, og et som er drøftet med utallige med-kvinder, at mænd helt konsekvent falder først, hurtigst og mest larmende i søvn.

Uanset hvornår de lægger sig til at sove.

Scenarie 1:
Jeg er et decideret A-menneske og bliver derfor ganske træt, når klokken er 22ish. Så jeg går i seng, men Kæreste sysler med computer, tv eller noget tredje. Jeg er næsten faldet i søvn, når han beslutter sig for at det er sengetid. Men kun næsten, for han vækker mig med sin bøvlen i sengen, sine rotationer for at finde den mest behagelige måde at ligge på. Og ikke mindst en vejrtrækning, der er godt på vej mod en fullblown snorken. Det hele i løbet af 5 minutter. Hvilket betyder at jeg i den grad når at vågne og at ligge vågen et stykke tid.

Scenarie 2:
Kæreste har mandeaften et sted i byen og kommer meget sent hjem (min personlige omgangskreds gør det mere i babyer end late nights pt.). Jeg sover trygt, da han kommer hjem. Men vågner af (sandsynligvis) beruset Kærestes bøvlen i sengen, etc. (se scenarie 1)

Scenarie 3 (det sjældneste):
Vi går i seng samtidig. Kæreste falder i søvn i løbet af 5 minutter, men holder mig vågen med sin etc. (se scenarie 1)

... hvorfor? Hvad er det i mænds natur, der giver dem evnen til i den grad at koble af og bare falde i koma-søvn? Og hvorfor kan kvinder ikke? (Dem, jeg har drøftet det med, kan i al fald ikke) Er vi bare genetisk kodede til at have en lettere søvn, fordi vores fjerne formødre med let søvn havde den fordel frem for deres tungtsovende medsøstre, at de bedre kunne holde øje med afkom og omgivelser - selv i søvne??

(Men hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg at sove sammen med Kæreste frem for ikke at gøre det. En varm krop man kan putte sig ind til er jo grundlæggende fabelagtigt)

Og det er heldigvis ikke en aprilsnar!

Så kom den ENDELIG!

Bedømmelsen. Afgørelsen. De ord, der determinerer, hvor meget min tid, mit arbejde og de 110 normalsider speciale har været værd.

Tilsyneladende har det ikke været spildt noget af det. For det er absolut nogle akademiske plus-ord, der bliver brugt i løbet af de 3 siders bedømmelse. (Fx på udmærket vis, godt, krediteringsværdigt, perspektivrigt, åbenlyse kvaliteter, klar akademisk standard og klart bestået)

Og ja, jeg ved godt, at i Janteland skal man liiiige passe lidt på inden man gør sig selv alt for god, men nu er det jo andre end mig, der har skrevet ordene i første omgang.

Og når de andre siger, jeg har været dygtig, så tror jeg på det (men først når de andre har sagt det!)

Så Kæreste kom hjem til en frk. Mag.Art. med pencilskirt, tårnhøje Marc Jacobs pumps og knaldrød læbestift, der havde champagne på køl og fyldte chokolader på bordet.
Tænk noget i denne retning (med noget mindre bryster, men ellers...):

Han blev ret overrasket, men endte med at invitere mig på den lokale, fabelagtige cocktailbar kitjn til et par fabelagtige drinks (Dark and Stormy er noget i retning af afhængighedsskabende)

Ah, en aften, hvor man nipper til en veltillavet drink, planlægger ny-booket påsketur til Amsterdam med Kæreste og har lidt tid til bare at nyde livet. Det ér livet.

Så er Jante og alle de andre, der siger at man ikke må tro for meget om sig selv, bare komme an. For sådan en aften, hvor de andre har sagt man er dygtig, er det ok at rose sig selv.