tirsdag den 7. juni 2011

Arbejdsmoral og faglig stolthed - vol. II

Denne gang er det mig og ikke håndværkerne, det handler om.

Jeg er efter ca. en måned som ledigmeldt blevet sat på 'JobNU' kursus (hvor aggressivt lyder det ikke lige med det dér råbe-NU tilsidst?), hvor vi pinedød skal jobsøge hver dag i 4 uger.
4 uger.

Det er 19 dage (pinsemandag er jo trods alt også hellig i Anden Aktør-land)

Og der er ikke engang i nærheden af at være 19 jobs, der er relevante for mig ift. min uddannelse og erfaring. (Nej. Museumsinspektør på Glyptoteket er ikke relevant for andre end dem, der faktisk har praktisk erfaring med den type arbejde fra tidligere)

Så derfor har jeg nu søgt en stilling som kirketjener.

Jeg er ikke engang medlem af folkekirken (men det skrev jeg naturligvis ikke, vel).

Og det allermest nedslående er, at jeg faktisk hellere vil være kirketjener end i dagpengesystemet.

(Men jeg har til gengæld en aftale om at mødes med min specialevejleder i morgen og tale om mulighederne for en ph.d.)

1 kommentar:

  1. Jesus, manner..kirketjener! Altså, respekt for kirketjernerne selvfølgelig...men måske ikke det en som dig drømmer om, forestiller jeg mig. Men jeg tror godt man kan få noget positivt ud af det HVIS det endelig er. Spændende. Håber på at din vejleder har noget godt at byde på med Ph.D.en..
    Held og lykke!

    SvarSlet