Jeg har - som mange kvinder generelt - en lidt lav blodprocent, som særligt bliver påvirket, når jeg er travl eller presset. Derfor har jeg et par gange oplevet, at den var for lav til at jeg kunne tappes. Og det er altid ærgeligt.
Derudover har jeg åbenbart 'meget løstliggende blodårer'. Der er ikke noget galt med dem og de er fine og sunde. De har bare deres egen vilje og foretrækker tilsyneladende at undgå nåle. Derfor skal jeg som regel stikkes to gange (og nogle gange lykkes det slet ikke)
I går lykkedes det fint - efter to stik. Jeg ligner til gengæld en ulykke bagefter. Det var særligt sjovt at træne med Kæreste i går aftes med synlige nålemærker i begge arme - det blev bemærket!
Ikke fordi det skal handle om blood and gore - men hvor æstetisk smukt er det her lige:
Og jeg er nødt til at have det på et par timer efter donationen. Hvilket også gjorde veninde-aftale ret fin.
I dag ser det fint ud - altså man kan godt se nålemærkerne, men kun hvis man kigger efter.
ANYwho. Må man ikke godt slå et slag for den gode sags tjeneste og opfordre alle til at melde sig som en eller anden slags donor? I sidste ende kan det jo komme éen selv til gode. Eller en man elsker, holder af eller bare kender. Eller et andet menneske, der er mindst ligeså vigtig.
Man kan læse mere om mulighederne for at donere her eller her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar