fredag den 11. marts 2011

Tillykke til mig

Fødselsdage er dejlige. Selvom man er alene det meste af dagen og har brugt et par dage på at forberede besøg fra forældre og søster, der nægter at fejre min fødselsdag på hyggelig restaurant med god, budgetvenlig mad. Go figure.

Og når man er så heldig, som jeg af og til er, så står der en fantastisk gave på bordet, som Kæreste stillede inden han pendlede den lange vej til arbejde kl. 5.30 i morges. Sæt den sammen med min nostalgiske gave til mig selv, og det faktum at yndlings-slagter godt kunne skaffe fersk krondyr til aftenens hjemmegjorte middag, så kan det ikke gå helt galt. Trods vejret.

Se selv, hvor fint:
Gave fra mig til mig. Legekomfur ligesom det min mormor havde. Made in DDR og med plads til at placere et fyrfadslys inden i, så man kan lave rigtig miniaturemad. Fundet i denne fine, lokale butik. (Tak til Frøken Garsdal for at linke til den på sin fine blog)


Og så gaven fra Kæreste til mig
Mogens Lassens smukke KUBUS-stage fra 1962, som jeg elsker for dens enkle, no-nonsense funktionalisme og eviggyldige æstetiske design.

Ah...

1 kommentar:

  1. Et forsinket tillykke til dig og ja, Davids engle skal man ikke gå glip af. Håber du bliver glad for din kubus stage - jeg elsker min!

    SvarSlet