Chokolade, chokolade og mere chokolade

Findes der en bedre måde at bruge en halvdoven søndag på, end at tage til Chokoladefestival?

Nej, vel?

Jeg er en STOR fan af kvalitetschokolade. Særligt på grund af de oxytoxiner, der udløses i hjernen, når man spiser det, og som giver en følelsen af lykke, der varer længere end den, der udløses ved et kys. Derfor:
Når der stilles en hel hal op foran mig med både suveræne, virkeligt gode, og mere almindelige former for chokolade, så bliver det ikke meget bedre.

Og jeg skal ellers lige love for, der var kærlighed i luften. Over det hele stod der par og kyssede eller kiggede hinanden dybt i øjnene. Luften var tyk af aromaer - og der var masser af smagsprøver.

Med kun 6 poletter hver (som man fik ved at betale 100 kr i entré) var det en fordel at være taktisk i sin hamstring. Og kritisk med hensyn til, hvad man ville bruge sine penge og poletter på.

Kæreste og mig dannede et polet-team, og sikrede på den måde en pæn portion rov, der kunne hjembringes, udover alt det chokolade, vi fik smagt på selve festivalen. Samtidig lykkedes det at holde budgettet.

Vi nåede hver vores grænse for, hvor meget chokolade man kan spise på éen gang (ikke en ringe mængde for mit vedkommende, kan jeg afsløre).

Alt i alt var det en smuk dag, og da det langtfra er altid, at der er mulighed for at gå en tur i dagslys med pendler-ramte Kæreste, stod vi af tre stop før vi skulle og gik hjem med poser af chokolade og te under armene - og hinanden i hånden.

Rovet, som det tager sig ud på bønnebordet:

Den smukkeste blå tekrukke (med grøn te indeni) fra Løv

Men alt med måde - i dag står den på fornuftig mad og en god løbetur.

(Jeg kan i øvrigt varmt anbefale at man dribler forbi Strangas på Åboulevarden og hamstrer alt det kage, man har råd til. Udover at det er fabelagtigt lækkert, er betjeningen uhørt venlig og god. Tjek det ud: Strangas Conditori og Cakeaway)