mandag den 14. marts 2011

Chokolade, chokolade og mere chokolade

Findes der en bedre måde at bruge en halvdoven søndag på, end at tage til Chokoladefestival?

Nej, vel?

Jeg er en STOR fan af kvalitetschokolade. Særligt på grund af de oxytoxiner, der udløses i hjernen, når man spiser det, og som giver en følelsen af lykke, der varer længere end den, der udløses ved et kys. Derfor:
Når der stilles en hel hal op foran mig med både suveræne, virkeligt gode, og mere almindelige former for chokolade, så bliver det ikke meget bedre.

Og jeg skal ellers lige love for, der var kærlighed i luften. Over det hele stod der par og kyssede eller kiggede hinanden dybt i øjnene. Luften var tyk af aromaer - og der var masser af smagsprøver.

Med kun 6 poletter hver (som man fik ved at betale 100 kr i entré) var det en fordel at være taktisk i sin hamstring. Og kritisk med hensyn til, hvad man ville bruge sine penge og poletter på.

Kæreste og mig dannede et polet-team, og sikrede på den måde en pæn portion rov, der kunne hjembringes, udover alt det chokolade, vi fik smagt på selve festivalen. Samtidig lykkedes det at holde budgettet.

Vi nåede hver vores grænse for, hvor meget chokolade man kan spise på éen gang (ikke en ringe mængde for mit vedkommende, kan jeg afsløre).

Alt i alt var det en smuk dag, og da det langtfra er altid, at der er mulighed for at gå en tur i dagslys med pendler-ramte Kæreste, stod vi af tre stop før vi skulle og gik hjem med poser af chokolade og te under armene - og hinanden i hånden.

Rovet, som det tager sig ud på bønnebordet:


Den smukkeste blå tekrukke (med grøn te indeni) fra Løv


Men alt med måde - i dag står den på fornuftig mad og en god løbetur.

(Jeg kan i øvrigt varmt anbefale at man dribler forbi Strangas på Åboulevarden og hamstrer alt det kage, man har råd til. Udover at det er fabelagtigt lækkert, er betjeningen uhørt venlig og god. Tjek det ud: Strangas Conditori og Cakeaway)

5 kommentarer:

  1. Det lyder lige som en festival for mig :o)
    Jeg så din kommentar inde hos Garsdals lykke og studsede straks over den; dit profilnavn er nemlig også navnet på min blog.
    Det er fuldstændig op til dig, men måske er det en ide at ændre navnet til noget som henviser til din egen blog for at repræsentere dig selv bedst muligt og undgå misforståelser?
    Men det er som sagt helt op til dig, jeg ville bare gøre dig opmærksom på sammenfaldet.
    Med venlig hilsen
    Ida

    SvarSlet
  2. - tak for heads-up. Det var jeg faktisk slet ikke opmærksom på. Jeg lægger hovedet i blød for at finde et andet navn. (Fin blog, du har, i øvrigt!)

    SvarSlet
  3. Sikke dejligt the. Min eftermiddag står også på en running i solen og lækker Løv-the med citron og ingefær. :-)

    SvarSlet
  4. Åh jeg ville også gerne have været til chokoladefestival, men en tre måneder gammel frk. modsat kom på tværs..;) fik man virkelig en dåse Löv the?!? Endnu mere øv, så.
    Fin blog :)
    God aften fra Pernille

    SvarSlet
  5. Æstetik: jamen, du tager da bare revanche næste år! Nej, man fik ikke te - men man kunne købe te til ganske fordelagtige priser :) - og tak, forresten. Det er simpelthen så smigrende, når nogen tager sig tid til at læse ens tanker. Jeg lover at suse forbi din blog ved førstkommende lejlighed

    SvarSlet