tirsdag den 5. april 2011

Den virkelige verden. Et skræmmende sted.

Nå.

Så var man typen, der sendte en ansøgning afsted. Endda til et job, der ligger rimeligt meget inden for mit Primære Fagområde. (Men som sjovt nok ikke er en ph.d. - den slags har nok lidt længere realiseringstid)

Og et som jeg er helt sikker på, jeg vil være rigtig god til.

Men sågudaosse. Det betyder at jeg sætter mig selv i en situation, hvor jeg skal bedømmes. Og kan vejes og findes alt, alt for let. (Jeg får svedige håndflader bare ved tanken)

Jeg er ikke god til afvisning. Som i. Overhovedet.

Der må gerne krydses fingre for mig. (Så krydser jeg også fingre for jer)

5 kommentarer:

  1. Det lyder spændende.. Glæder mig til at følge lidt med her. Jeg er selv halvvejs i min Ph.D. (når ikke jeg lige er på barsel), så jeg kender absolut godt overvejelserne, og der er både for og imod ved en Ph.D., men også et "almindeligt" job!
    Mange hilsner og god søndag fra Pernille

    SvarSlet
  2. Åhr, hvor er jeg misundelig på dig lige nu. Både barsel og ph.d. (hvem siger man ikke kan det hele) Gad vide hvad du mon forsker i?
    Problemet med en ph.d. inden for mit felt er bare, at der er SÅ få penge. Derfor er jeg nødt til at have en backup plan. Som fx et 'rigtigt job'.

    SvarSlet
  3. Ja, du er indenfor humaniora, ikke? Der kan midlerne jo godt være begrænsede og begrænsende. Det er bare så ærgerligt, men bliv ved, så skal det nok lykkes!
    Jeg er indenfor naturvidenskab og nørder en masse med gener, kemi og planter. (Min blog er nok bare lidt skadet af at jeg gik på Arkitektskolen i tidernes morgen ;)) Jeg er rigtig glad for min stilling, jeg har meget frihed til at forfølge det jeg brænder for. Dog er der en ulempe, for mig i hvert fald. Jeg er forsat det samme sted som jeg skrev speciale og har været stud. medhjælp i flere år, så jeg føler ikke jeg rigtig kan blive 'voksen' der. De af mine venner som gik direkte på arbejdsmarkedet har måttet træde mere i karakter, og det tror jeg er sundt nok.
    Hvis jeg har ret og du er indenfor humaniora er der også mere tradition for at man kommer tilbage og laver Ph.D. efter nogle år på arbejdsmarkedet. Det kan man ikke rigtig hos os, der er det now-or-never..
    Nå, sikke en lang kommentar her fra.
    Hav en god aften :)

    SvarSlet
  4. Jo - eller i al fald i et slags krydsfelt mellem humaniora og naturvidenskab (noget med en interdisciplinær tilgang til neurologi og æstetik) Takker for opmuntring - jeg holder fast i universitetet med alle kløer og tror ret meget på mit projekt. Så engang skal det nok gå.

    En af mine gode veninder fortsatte som fastansat på den arbejdsplads, hvor hun også havde været studentermedarbejder, og hun brugte et stykke tid på at få alle til at forstå, at hun var ansat på lige fod med dem. Men det lykkedes til sidst - mon ikke også det lader sig gøre for dig? Særligt med søde kollegaer, der giver ismaskine-udstyr!

    Bedste hilsner herfra

    SvarSlet
  5. Hihi,ja, jeg er mega glad for den maskine :) Har bare ikke produceret noget der egner sig til at blive fotograferet yet. Og jo, i virkeligheden er det nok mest inde i mig selv, det med om man biver set som 'voksen'. Lyder ellers interessant med den dersens uddannelse - og en profil der må være ret unik? Det skal nok gå, som du selv siger :)
    Mange hilsner fra Pernille

    SvarSlet