Gad vide hvorfor man (læs: jeg) føler sig som socialklasse 5, skidenbrunt segment, hver gang man (igen: jeg) bliver konfronteret med offentlige ydelser? Undtagelsen er SU; den har jeg aldrig haft problemer med at modtage.
Jeg bliver i al fald i grundlæggende gråt humør og mister al mulig gejst. Og får lyst til at gemme mig under den nærmeste dyne. Det kan man bare ikke når man ret beset er voksen og færdiguddannet. Vel?
Heldigvis havde jeg en aftale med en veninde i går på det trendy Vesterbro - og efter 2 timer og lidt øko-kaffe og Ginger Ale og snak om løst og fast ser verden lidt lysere ud. For det kan jo godt lade sig gøre. Det dér med den virkelige verden. Også selvom det ser ret jungleagtigt ud og man ikke ANER om man har udfyldt de rigtige formularer til a-kasse, arbejdsformidling, etc....
I dag har jeg udskudt virkeligheden (jeg fik rigeligt for et par dage i går!) og har i stedet brugt tid og kræfter på at løfte noget jern, lave intervaltræning på løbebånd - og læse nogle artikler til en tværfaglig diskussionsgruppe, jeg er medlem af.
Og så er Mor i byen til noget kursus - kaffeaftale i eftermiddag er hermed sikret. Og (måske) lidt moderlig omsorg.
Det skal nok gå det hele - det virker bare helt vildt uoverskueligt lige nu. Særligt når der ikke er nogen, der kommer hjem fra arbejde og kysser én og synes man er helt, helt vidunderlig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar